
En session med plads til fordybelse
Fra det, du mærker, til noget du kan arbejde med
Du svømmer allerede crawl, men vil gerne have et andet blik på din teknik. Måske er det vejrtrækningen, der forstyrrer rytmen, et armtag der ikke rigtigt flytter dig, eller en kropsposition der er svær at holde.
Vi afklarer fokus sammen. Du får ikke en lang liste af rettelser på én gang, men mulighed for at afprøve, mærke forskellen og forstå, hvad du skal arbejde videre med.
Sådan bruger vi tiden
I vandet og på kanten
I vandet ser jeg din teknik og giver feedback, som du kan prøve af med det samme. Vi arbejder med de øvelser og justeringer, der passer til dit fokus.
På kanten samler vi op. Indholdet kan variere mellem eksempelvis forklaringer, serier til videre træning, udstyrsvejledning, styrke- og mobilitetsøvelser eller gennemgang af gode tekniske videoeksempler.
Det er eksempler på indhold, ikke ekstra tilvalg. Du bliver ikke filmet, og der indgår ikke videoanalyse af din egen svømning.

Det næste svømmepas
Tag et fokus med videre
Du skal gå fra undervisningen med en forståelse af, hvad du arbejder på, og hvordan du kan øve dig. Vi taler om relevante fokuspunkter eller serier til dine næste træninger.
En tekniksession er ikke et længere programmeringsforløb. Har du brug for løbende opfølgning og sparring om egentræningen, er TriCrawl-forløbet den mere sammenhængende løsning.
Praktiske svar
Inden din session
Er sessionen egnet til en helt ny crawlbegynder?
Tekniksessionen er især relevant, hvis du allerede svømmer crawl. Hvis du skal lære grundbevægelserne fra bunden, giver crawlforløbet med otte træninger mere tid til at bygge dem op. Du kan også begynde direkte på TriCrawl-forløbet, hvis du ønsker et længere samarbejde med løbende opfølgning.
Hvad skal jeg tage med?
Dit almindelige svømmeudstyr og eventuelt det træningsudstyr, du allerede bruger. Du behøver ikke købe nyt inden sessionen. Relevant udstyr kan som udgangspunkt lånes. Se også udstyrsguiden.
Hvor mødes vi?
Undervisningen foregår primært i Gigantium Svømmehal i Aalborg. Efter aftale kan vi også træne i Haraldslund Vand- og Kulturhus.
Vi træner under offentlig åbningstid og mødes omklædte ved bassinet til den aftalte tid. Entré er ikke inkluderet. TriCrawl er et selvstændigt tilbud og er ikke tilknyttet svømmehallerne.
Lad os finde dit næste skridt
Hvad vil du gerne have feedback på?
Fortæl kort om dit niveau, dit mål og den træning, du allerede laver. Så finder vi ud af, hvilken undervisning der giver mening for dig.