Et fundament at bygge videre på

Du behøver ikke kunne crawl endnu

Du kan være helt ny i crawl eller have prøvet dig frem uden at få arme, ben og vejrtrækning til at hænge sammen. Undervisningen tilpasses din erfaring og din tryghed i vandet.

Vi arbejder mod et mere sammenhængende crawl, du forstår og kan øve videre på. Der er ikke en garanti for en bestemt distance eller for, at du er klar til et triatlon efter otte træninger.

Du er også velkommen, hvis dit mål er crawl til åbent vand uden at deltage i triatlon. Selve undervisningen foregår udelukkende i bassin.

Fra dele til helhed

Fra enkelte bevægelser til sammenhængende crawl

Øvelserne hænger sammen. Du lærer både bevægelsen og grunden til, at vi arbejder med den.

Lars demonstrerer crawlarmtag under vandet
Vi bygger videre på det, du kan, og vender tilbage til detaljer, når det er relevant.
  1. 01

    Benspark og kropsposition

    Vi begynder med balancen i vandet og benenes samspil med kroppens position.

  2. 02

    Rotation

    Du arbejder med kroppens drejning som en del af bevægelsen, så svømningen ikke kun bliver arme og ben hver for sig.

  3. 03

    Koordination

    Vi kobler bevægelserne sammen og finder en timing, du kan bygge videre på.

  4. 04

    Fremdrift

    Vi arbejder med armtaget og forståelsen af, hvordan du bruger vandet til at flytte dig fremad.

  5. 05

    Vejrtrækning og rytme

    Vi samler teknikken med vejrtrækningen og arbejder mod et crawl, der hænger sammen over flere tag.

Rækkefølgen beskriver den tekniske opbygning, ikke en låst lektionsplan. Grundlæggende vejrtrækning og vandtryghed indgår fra start, når der er behov for det.

Dit personlige crawlforløb

Otte træninger med tid til at lære

  • 8 personlige træninger á 60 minutter.
  • Undervisning tilpasset dit niveau og din måde at lære på.
  • Forklaring og feedback undervejs.
  • Relevante øvelser, du kan arbejde videre med selv.
  • Mulighed for at låne relevant udstyr.

Du behøver ikke have en konkurrencedato for at begynde. Vi afklarer niveau, mål og tider inden opstart.

Forløbet handler om fundamentet i crawl. Ønsker du et længere samarbejde med løbende opfølgning og sparring om egentræning, kan du også begynde direkte på TriCrawl-forløbet – uanset om du er ny i crawl eller allerede har erfaring.

Fra bassin til dit eget mål

Godt at vide

Er det et kursus i åbentvandssvømning?

Nej. Forløbet lærer dig crawl i bassin. Forhold som orientering, kulde, bølger, sikkerhed og svømning blandt andre i åbent vand kræver særskilt erfaring og træning. Crawlforløbet skal ikke opfattes som en godkendelse til at svømme i åbent vand.

Skal jeg kunne svømme en bestemt distance?

Der er ikke et fast distancekrav til crawl. Fortæl mig om din erfaring og tryghed i vandet, så vi kan afklare et passende udgangspunkt.

Hvor foregår træningen?

Undervisningen foregår primært i Gigantium Svømmehal i Aalborg. Efter aftale kan vi også træne i Haraldslund Vand- og Kulturhus.

Vi træner under offentlig åbningstid og mødes omklædte ved bassinet til den aftalte tid. Entré er ikke inkluderet. TriCrawl er et selvstændigt tilbud og er ikke tilknyttet svømmehallerne.

Skal jeg træne mellem undervisningerne?

Det anbefales, når du har mulighed for det. Vi taler om øvelser og fokuspunkter, du kan arbejde videre med i bassin. Mængden tilpasses dit niveau og din hverdag.

Lad os finde dit næste skridt

Skal crawl være dit næste skridt?

Fortæl kort om dit niveau, dit mål og den træning, du allerede laver. Så finder vi ud af, hvilken undervisning der giver mening for dig.